Nå er det Berlioz' Te Deum som står på programmet.
martines-rom.blogspot.com
Sitt ikke inne når alt håp er ute
mandag 5. september 2011
søndag 28. august 2011
Hjertets termometer
I Klaus Rifbjergs dikt "Hjertets termometer" reflekterer han over sorgen, vreden og lysten til å hjelpe det norske broderfolket etter tragedien.
Tusen takk for nydelig diktopplesning, Sofie Gråbøl.
Jeg fikk ikke sett den nasjonale minnesseremonien 21. august, så jeg ser den nå. Nydelig. Og fryktelig trist.
<3
Hjertets termometer
I klassen stodEn sparebøsse forklædt
Som termometer
Og hver dag så man søjlen
Vokse når vi lagde
Vores tiøre i
Til bøssen var helt fuld
Og der blev købt
Havregryn til Norgeshjælpen
Fordi de sultede deroppe
Mens vi trods krigen
Havde nok at spise
Nu er der hverken sparebøsse
Eller havresuppe, ingen sult
Og tiøren er for længst forsvundet
Men behovet for at sende noget
Brænder mens hjertet vejer
Tungere end noget fjeld.
Lad os da sende håb og kærlighed
Med vores lyse tro
På den humanisme
Som i nød og glæde
Altid har båret Norge
Til vi rammer termometrets top
Og det strømmer ud og fanger os
Og alle andre
Der stadig helst vil gå fornuftens vej.
Et broderkys til Norge
og et håndtryk
Sender vi.
Vi bringer endnu en ekstraudsendelse.
Nyhedsstrømmen fra Oslo og Utøya
er ganske vist stilnet af,
men det er følelserne ikke.
Sorgen, vreden, lysten til
at række hånden ud til nordmændene.
Bildet er tatt ved veien,
med utsikt over til Utøya,
fredag 26. august.
tirsdag 9. august 2011
Ops!
(Aftenposten 9. august, side 6-7 i kulturdelen, om kulturarv)
onsdag 3. august 2011
mandag 1. august 2011
Morgenstemning
Elke og jeg har vært ute og seilt i fire dager forrige uke. Min første ordentlige seiltur! Flere bilder kommer senere. :)
torsdag 28. juli 2011
søndag 24. juli 2011
Grusomt!
Det er helt forferdelig.
Bombeeksplosjonen i Oslo sentrum rysta alle, med flere drepte og et smadra Regjeringskvartal. Og så kom sjokkbeskjeden om skyting på Utøya. Dødsantallet bare steg og steg.
Det eneste jeg kan bidra med, er å sende varme tanker til alle berørte. Og å tekste. Jeg har stort sett sittet på NRK og teksta, fra kl. 16.30 på fredag da det skjedde, til i dag. Da har jeg i hvert fall bidratt litt. Jeg kjenner gråten i halsen hele tiden. Hele situasjonen er forferdelig tragisk, rystende og grusom.
22.07.2011. Datoen vil aldri bli glemt.